Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
en hjærteskærende Sorg. Tabt, tabt for evig! Bennett lagde
Hovedet ned paa sine Arme. Ordene banede sig Vej gen-
nem hans sammenbidte Tænder :
»Dick — Dick, gamle Ven — du er borte, jeg har mistet
dig, og det er min egen Skyld; og Lloyd ogsaa — hun ogsaa
— Gud hjælpe mig!"
Saa brød han helt sammen. En Skælven gennemrystede
den tunge Skikkelse, og for første Gang i sit Liv græd han
strømmende Taarer. Pludselig vaagnede han op ved at
Hunden rørte sig. Kamiska havde rejst sig og knurrede
højt, saa knirkede Laagen, og Hunden satte Snuden i Vej-
ret og gøede ud i Natten af sine Lungers fulde Kraft.
Bennett rejste sig, takkede Skæbnen, fordi Aftenen var saa
mørk, og saa’ sig omkring. Der kom en Mand gaaende op
ad Stien til Huset, og Gruset knasede under hans Fødder.
Han standsede ved Verandatrappen, og da han fik Øje paa
Bennett, vendte han sig imod ham og sagde:
»Er dette Dr. Pitts Hus?"
Bennetts Svar blev borte i Hundens rasende Gøen, men
den anden forstod ham aabenbart alligevel, for han sagde:
»Jeg vilde gærne besøge Hr. Ferriss — Richard Ferriss
fra ,,Freja", det blev sagt, at han skulde være her.”
Kamiska holdt op at gø og snappede et Par Gange efter
den Fremmedes Buxer, og pludselig sprang den henrykt
op ad ham, slikkede hans Hænder, dansede paa Bagbenene
omkring ham og hylede af Glæde.
Bennett gik nærmere, og den Fremmede vendte Ansigtet
om i Lyset fra den halvaabne Dør.
»Men det er jo Adler!" udbrød Bennett, ,,hvor kommer
du dog fra?"
»Kaptajnen!" raabte den anden og rev Huen af. ,,Det
er da ikke muligt, at det er Dem!" Hans Ansigt skinnede
af Lyksalighed. Han ligefrem rystede af Glæde. Han kunde
slet ikke finde Ord, og da han med en Slags klodset Øm-
hed greb Bennetts Haand mellem sine, saa” hans forrige
Chef, at han havde Taarer i Øjnene.
»Næ! Skulde jeg ikke være glad over at se Kaptajnen —
jeg troede, De var rejst — jeg vidste ikke hvor — jeg: —
jeg vidste ikke, om jeg fik Dem at se igen.”
Kamiska kunde ikke være mere henrykt over at træffe
Adler, end Adler var over at træffe Bennett. Han stammede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
