Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
han løb sur i Ordene, han stod og trippede paa Benene, han
lo og hostede, han tabte sin Hue. Hans Glæde var ganske
barnlig, ubehersket, uskrømtet, ægte som Guld. Da de kom
op paa Verandaen, satte han Stolen frem til Bennett, sta-
dig uden at tage Øjnene fra ham. Hans Hengivenhed var
som en Hunds for sin Herre, trofast, ydmyg, fordringsløs,
lykkelig over et Blik, et venligt Ord, et Kærtegn. For ham
vilde det have været en Ære og en Lykke at maatte dø for
Bennett. Han var jo hans Kaptajn, hans Konge, hans Gud,
hans Herre; alt, hvad han gjorde, var det bedste, Bennett
kunde have slaaet ham til Jorden paa Stedet, og Adler vilde
have fundet, at det var i sin Orden.
Da Bennett endelig ved et Magtsprog fik ham til at sætte
sig ned, anbragte han. sig af bar Ærbødighed i den mest
ubekvemme Stilling, han kunde opdrive, saa kun en Brøk-
del af ham hvilede paa Stolen. Han beholdt Huen i Haan-
den og bukkede flere Gange. Men pludselig huskede han,
hvorfor han var kommen.
»Aa, jeg glemmer jo rent — da jeg saadan pludselig op-
dagede Kaptajnen, saa glemte jeg rent Hr. Ferriss. Hvor-
dan lever han? Jeg saa” i Avisen, at han var meget syg.”
»Han er død," sagde Bennett roligt.
Adler sad et Øjeblik maalløs. Underkæben sank ned, hans
Øjne stod stive, og han snappede efter Vejret.
»Er Hr. Ferriss død?” sagde han saa. ,Jeg — det er da
ikke muligt.” Han slog Kors for sig. Bennett svarede ikke,
og i omtrent fem Minutter sad de begge tavse og saa” ud i
Mørket. Endelig brød Adler Tavsheden og gjorde nogle
Spørgsmaal om Ferriss’ Sygdom og Død, som Bennett be-
svarede, saa godt han kunde. Men det var let at mærke paa
Adler, at Bennett, som han sad her lyslevende, var langt
mere for ham end Ferriss, som var død.
»Men De er jo ved Helsen, Kaptajn, ikke sandt?" spurgte
han tilsidst. ,,De fejler jo ikke noget ?f
»Nej,f sagde Bennett og saa” fast paa ham. Pludselig
tilføjede han:
»Adler, det var min Skyld, at Hr. Ferriss døde. Hvis
jeg ikke havde været, vilde han rimeligvis have levet nu.
Det var mig, der gjorde det. Jeg gjorde, hvad jeg troede,
var rigtigt, men jeg vidste hele Tiden, lige saa godt, som jeg
véd det nu, at det var galt. Saa hvis nogen spørger dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
