- Project Runeberg -  En kvindes magt /
146

(1912) [MARC] Author: Frank Norris Translator: Sten Drewsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

var færdig med det, uigenkaldeligt færdig. Døren var slaaet
i efter ham, hans Rolle var udspillet her i Verden. Nu
ønskede han kun at blive glemt saa hurtig som muligt, at
leve jævnt og roligt for sig selv. Han brød sig ikke længer
om Berømmelsen. Det dundrende Bifald, som hele Ver-
den havde tilklappet ham, var nu kun en tom og menings-
løs Støj. Han brød sig ikke om at høre det igen. Han vidste,
at alle civiliserede Nationer Verden over ventede spændt
paa, at hans Bog skulde udkomme. Den vilde blive trykt
paa Sprog, som han ikke engang kendte, men hvor det
dog altsammen var ham ligegyldigt.

Det pinte ham ubeskriveligt at skulle skrive, men han
samlede al den Energi, han endnu havde i Behold, og ar-
bejdede otte, ti, undertiden fjorten Timer hver Dag. Paa
en Maade var denne Bog en Sonebod. Ferriss var Helten
i den. Næsten uden at tænke over det holdt Bennett sig
selv og sine egne Fortjenester, sine Planer og Ideer i Bag-
grunden. Mer en engang tillagde han Ferriss Bedrifter, han
selv havde udført. Det var Ferriss, som var Lederen og
Sejrherren. Det var ham, alle Laurbærrene tilkom. Det
var Ferriss’ Exempel, som havde opmuntret Folkene til at
gøre deres bedste, naar det saa” sortest ud, det var i Virke-
ligheden Ferriss, som havde frelst dem alle, da Skibet var
ødelagt, det var ham, hvis Energi, ukuelige Mod, Udhol-
denhed og Kløgt havde sat Mod i dem alle og gennemført
Tilbagetoget til Koluychin Bugten.

»Skønt jeg af Navn var Lederen,” skrev Bennett, ,,traadte
jeg altid tilbage for ham. Uden ham vilde vi utvivlsomt
alle være omkommet, inden vi naaede Land. Hans faste Vil-
je til at sejre, koste hvad det vilde, rev os alle med sig. Hvor
han viste Vej, maatte vi følge, hans Mod kunde ikke svigte,
hans Tro paa Sejren kunde ikke knækkes, hans Intelligens,
hans Klarsyn, hans Evne til at overvinde alle tilsyneladende
uoverstigelige Vanskeligheder var vidunderlig. Han var
den fødte Opdager.”

En Dag lige efter Frokost, da Bennett, som han plejede,
gik en Tur i Haven og røg en Cigar, før han igen satte sig
til at arbejde, opdagede han til sin Forbavselse, at han
havde Næseblod. Det var kun en Ubetydelighed, og det var
forbi i Løbet af nogle Minutter, men det bragte ham dog til
at tænke paa sit Helbred, og det faldt ham ind, at i de sidste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:49:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kvindemagt/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free