Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
var den ene overstaaet, før der viste sig en ny. Bennett var
hende ligegyldig nu, og alligevel veg hun instinktmæssigt til-
bage fra at møde ham. Hun skulde jo ikke alene møde ham,
men hun skulde være sammen med ham Dag efter Dag,
Time efter Time, leve klods op ad ham i Sygeværelsets
Intimitet. Men paa den anden Side, hvordan kunde hun
nægte at tage denne Pleje. Det øvrige Personale kunde
maaske nok tilgive ét uforklarligt Frafald; ét til vilde de
sikkert ikke lade gaa. Men var dette da ikke en heldig og
uventet Lejlighed til at rejse sig i sine Kammeraters Øjne?
Lloyd tog med ét sin Beslutning. Hun rejste sig op.
»Jeg tager Plejen,f sagde hun.
Hun var temmelig forbavset over sig selv. Hun havde
knap betænkt sig et Øjeblik. Dengang hun mente, hun
burde bekende sin Brøde for sine Kammerater, havde hun
fundet det svært — ja næsten umuligt — at gøre sin Pligt
saadan som hun saa” den og forstod den. Det var næppe
mindre svært i dette Tilfælde, men da hun nu engang havde
faaet den aandelige Styrke tilbage, som bar hende frelst
gennem den forrige Skærsild, saa faldt det hende let at gøre
det rette under alle Omstændigheder, hvor uheldige de end
var. Hvis det dengang ikke var lykkedes hende, vilde det
heller ikke være lykkedes hende nu. At hun dengang havde
ført det igennem, gjorde det lettere for hende at føre det
igennem nu. Lloyd begyndte vagt at forstaa, at Selvbeher-
skelse, det sikre Herredømme over de naturlige Instinkter,
som var selviske netop fordi de var naturlige, var noget
man lærte efterhaanden. Enhver Sejr som vandtes ikke
alene for det øjeblikkelige Formaals Skyld, styrkede Ka-
rakteren og Viljen til den næste Kamp. Hun havde troet,
at Bennett havde brudt hendes Styrke for bestandig. Men
var det virkelig Tilfældet? Havde Nederlaget ikke kun
været midlertidigt? Vilde hun ikke langsomt vinde sin Styr-
ke tilbage ved ubøjeligt at holde fast ved de simple elemen-
tære Principer for hvad der var Ret og Pligt og Sandhed?
Var Sejren over sig selv ikke den største Sejr af alle, større,
am ma end Kampen mellem Bennetts Vilje og hendes
egen?
Inden der var gaaet en Time var hun igen paa Vej til
Medford. Hvor der dog var sket meget, hvor meget der
dog var forandret siden hendes første Ophold derude; og
Frank Norris: En Kvindes Magt 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
