Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Bennett, hvor han ogsaa var forandret, hvor helt ander-
ledes var hendes Syn paa ham blevet. Engang havde Tan-
ken om, at han var i Fare sat hende i bestandig Skræk,
jaget hende om Dagen og pint hende i mange vaagne Næt-
ter. Kunde det være muligt, at det nu ikke betød mere for
hende, om han var levende eller død, end om det havde
været en af hendes andre Patienter? Hun kunde ikke sige
det, hun vidste det ikke. Sikkert var det i hvert Fald, at
hendes Hjærte slog ikke stærkere i dette Øjeblik, fordi hun
vidste, at han var farligt syg. Hun sagde til sig selv, at
hendes Bennett var allerede død, at naar hun nu tog tilbage
til Medford, saa var det ikke for at pleje og vaage over ham,
men for at bekæmpe en Sygdom.
Da hun ringede paa i Doktorens Hus i Medford kom der
en underlig fremmed Mand og lukkede op for hende og
spurgte om hun var Sygeplejersken.
»Ja,f sagde Lloyd, ,det er mig. Er Dr. Pitts hjemme ?f
»Han er ovenpaa i sit Værelse," hviskede Manden og
lukkede Døren saa lydløst som muligt. ,,Han vil ikke lade
mig komme ind, Doktoren mener jeg — jeg har ikke set
ham i fire Dage. Spørg Doktoren, om jeg ikke kan faa Lov
til at se et Glimt af ham, bare et lille Glimt gennem Dør-
sprækken. — Tænk Dem, Frøken, jeg har ikke set ham i
fire Dage! Vil De bare tænke Dem! Og saa skal jeg sige
Dem, de giver ham ikke nok og spise, ikke andet end
Mælk og Hønsekødsuppe med Ris i. Han har aldrig kun-
net lide Ris, det er ogsaa en smal Ration for en syg Mand.
Jeg lavede ham noget Budding igaar, som han holdt saa
meget af ombord, men Pitts vilde ikke lade ham faa det.
Han grinede mig lige op i Ansigtet."
Lloyd lod Husholdersken sige til Dr. Pitts, at hun var
kommen, og da hun gik ovenpaa, traf hun Pitts, som ven-
tede paa hende udenfor Sygeværelset, ikke det, hvor Fer-
riss havde ligget, men et andet, Husets Gæsteværelse, som
laa bagest i Huset. .
»Men hvad er dét, jeg ventede Frøken Douglas,” ud-
brød Doktoren sagte, saa snart han opdagede Lloyd. ,,Dem
havde jeg mindst af alt ventet at se.”
»Jeg var nødt til at komme," svarede Lloyd roligt, skønt
hun mærkede, at hun blev brændende rød. ,,Det var min
Tur, og jeg kunde ikke være bekendt at blive hjemme.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
