Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Doktoren betænkte sig lidt, men gik dog ikke nærmere
ind paa Emnet, han lagde Hovedet bagover med en Mine,
som om han vilde sige, at det jo forresten heller ikke ved-
kom ham.
»Ja—a,” sagde han, ,det er underligt som det kan gaa.
Jeg ved ikke, om han har faaet dette fra Ferriss eller ej.
De var lige elendige begge to, da Expeditionen gik i Styk-
ker, og de blev taget op af Hvalfangeren, — daarligt Vand,
Svækkelse og ikke megen Modstandskraft, Bacillerne hav-
de frit Spil, og det er muligt, at det er det samme, der lig-
ger til Grund for begge Sygdomme, men han er unægtelig
langt nede.”
»Er han — meget syg?" spurgte Lloyd.
»Ja, hvad skal jeg sige, han svæver ikke såa længe mel-
lem Liv og Død, som Hr. Ferriss gjorde, der er ikke det
mindste tværende ved Kaptajn Ward Bennett; er han syg,
saa er han syg, han farer lige løs paa det som en Tyr. Han
er lige saa daarlig nu, som Hr. Ferriss var i den tredje
Uge.£
»Tror De, han kender mig?"
Doktoren rystede paa Hovedet. ,,Nej, han fantaserer for
det meste — naturligvis — det er efter Reglerne. Hvis vi
ikke holder Feberen nede, dør han. Dér ligger Faren i
dette Tilfælde. Nu kan De jo selv se paa ham; der ligger
han. Saa for Pokker! Nu har Bæstet rejst sig op igen!"
Da Lloyd kom ind i Stuen, sad Bennett oprejst i Sengen
og stirrede ret ud i Luften, de smaa skelende Øjne var vidt
opspærrede, og de magre, indskrumpne Hænder bevægede
sig uroligt paa Tæppet. Underansigtet var overgroet af en
hel Uges Skæg. Han hviskede og mumlede i rasende Fart
uden at standse et Øjeblik, men det meste af, hvad han
sagde, var uforstaaeligt. Han var bleven en hel anden, end
da hun sidst saa ham. Den store Krop var sunken sammen,
Huden i Ansigtet lignede gammelt Pergamentpapir, og bag-
ved den saas hele den massive Benbygning. Man behøvede
kun at se ham for at vide, at den Mand var meget nær ved
Døden. Medens Lloyd tog Hatten af og gjorde sig istand
til Arbejdet, fik Doktoren lagt Bennett ned igen, og derpaa
fyldte han Isposen paa hans Hoved.
»Nu er det ikke stort bevendt med hans Kræfter," sagde
han for sig selv.
10?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
