Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
»Hvor længe har han ligget saadan?” spurgte Lloyd,
medens hun ordnede sine Sager paa Bordet ved Vinduet.
»Meget nær ved otte Timer. Han var ved sin Bevidsthed
et SeRNk igaar Morges og spurgte selv, om der var noget
aab.”
Der var ikke meget; hans engang saa vældige Kræfter
ebbede bort i en uhyggelig Fart. Hvor meget end Doktoren
prøvede paa at stimulere ham, hvor meget end Lloyd vilde
kæmpe mod Fjenden, saa blev det ved at gaa tilbage med
Bennett.
»Det er ogsaa Pokkers,” sagde Doktoren, ,,at det lader
til, han ikke selv bryder sig om at leve. Stod det til ham
alene, var han nok død. Det er haardt at skulle frelse en
Patient, som ikke selv har Lyst til at blive frelst. Hvis
han vilde kæmpe for Livet, som han gjorde paa sin Rejse,
saa skulde vi nok faa ham over det. Men paa denne Maa-
de —" han trak opgivet paa Skuldrene.
Næste Aften henimod Kl. 9 satte Lloyd sig til at vaage
hos Patienten, og Doktoren vilde lægge sig paaklædt paa
Sofaen i et af Værelserne nedenunder. Lloyd havde Ordre
til at tilkalde ham, hvis der indtraadte nogen Forandring i
Patientens Tilstand.
Men da Doktoren famlede sig ned over den mørke
Trappe, var han lige ved at snuble over Adler og Kamiska.
Adler sad paa et af Trappetrinene og Hunden ved Siden
af ham, de var begge krøbne sammen dér i Mørket, og sad
lysvaagne og holdt Vagt og lyttede efter hver Lyd, som
kom fra det Værelse, hvor Bennett laa.
Adler rejste sig og bukkede, da Doktoren gik forbi.
»Gaar det ikke lidt bedre nu?f hviskede han.
»Der er ingen Forandring," svarede den anden barskt.
»Han kan blive rask om tre Uger, og han kan dø inat;
der har De Beskeden. De ved akkurat lige saa meget om
det som jeg. Den forbandede Hund!"
Han var kommen til at træde paa Kamiska, som helte-
modigt afholdt sig fra at hyle, og saa gik han videre.
Adler satte sig ned igen med stor Forsigtighed, for at
Trappen ikke skulde knage. Han tog Kamiskas Hoved
mellem sine Hænder og vuggede sagte frem og tilbage.
»Hvad skal vi dog gøre, lille Hund?f hviskede han.
»Hvad skal vi gøre, hvis vores Kaptajn skulde — hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
