Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
hidset og prøvede paa at holde sig oprejst. Han trak Vejret
hurtigt, hans Øjne skinnede. Skrækken og Sindsbevægel-
sen havde vakt alle hans nedbrudte Sanser tillive igen.
»De dør, hvis De bliver her,” sagde han næsten aande-
løst. ,,Ud af Stuen!" kommanderede han. ,,Ud af Huset!
nu er det mit Hus; det er mig, som bestemmer her — for-
staar De? Nej, nej," raabte han, da Lloyd lagde Hænderne
paa hans Skuldre for at tvinge ham til at lægge sig ned.
»Rør mig ikke! Gaa bort fra Sengen!"
Han prøvede paa at trække sig tilbage fra hende. Saa
gjorde han pludselig en mægtig Anstrængelse, og det lyk-
kedes ham at rejse sig op, trods hendes Modstand.
»Jeg skal nok faa Dem ud," erklærede han; han stred
mod Lloyds Tag i hans Skuldre og greb hende om Haand-
leddene. Hans Ophidselse var saa intens, hans Lidenskab
saa stor, at han næsten var paa Randen af Vildelsen igen.
»Hører De ikke, hører De ikke! Ud af Stuen!"
»Nej,” sagde Lloyd roligt, ,,;nu maa De lægge Dem ned
og prøve paa at sove. Denne Gang faar De mig ikke til at
gaa."
Han greb fat i hende med den ene Arm, støttede den an-
den mod Sengens Hovedgærde og slyngede hende fra sig
af al Magt.
»Bliv borte fra mig, siger jeg, bliv borte! De skal gøre,
hvad jeg siger. Jeg har altid faaet det, som jeg vilde, og det
gør jeg ogsaa nu. Det kan De være vis paa. De — De —"
han stønnede af Anstrængelse under Kampen, skamfuld
over sin Svaghed, grænseløs ydmyget over, at hun saa”
den. ,Jeg — De skal — De vil tvinge mig til at bruge Magt.
De skulde ikke lade det komme saa vidt.”
Lloyd tog roligt begge hans Haandled i sin ene Haand,
og medens hun støttede hans Ryg med den anden Arm,
lagde hun han ned paa Puden igen, som om han havde
været et Barn.
»Jeg er — jeg er en lille Smule svag for Øjeblikket,”
sagde han stønnende efter Anstrængelsen, ,,;men hør nu,
hvad jeg siger, Lloyd. Jeg véd, at De ikke kan lide mig
mere, men jeg beder Dem, gaa — gaa Deres Vej med det
»Nej:
Hvor Skæbnen dog havde drejet Hjulet underligt. Paa
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
