Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
— hvis han skulde trække sig tilbage og opgive, naar han
godt kunde komme til.”
»Jamen, Adler,” indvendte Lloyd, ,,jeg synes egentlig, at
Kaptajnen, Hr. Bennett, har gjort, hvad han kunde. Tænk
paa, hvad han har gennemgaaet. De kan da ikke have
glemt Koluychin Bugten?"
Men Adler gjorde en utaalmodig Bevægelse med den
Haand, som holdt Huen. ,,Faren spiller ingen Rulle, An-
strængelserne heller ikke, eller Liv og Død, ingen Ting i
Verden spiller nogen Rulle. Det er nu engang hans Be-
stilling, den almægtige Gud har vel sat ham til det, og saa
maa han gøre det. Har Frøkenen slet ikke noget og sige
over ham. Kunde Frøkenen ikke snakke lidt fornuftigt
med ham. Frøkenen maa ikke lade ham give sig. Han skal
være en Mand og ikke en Professor!"
Da Adler var gaaet, satte Lloyd sig paa en lille Bænk
ved Havegangen og lod Blomsterne falde ned i Skødet.
Hun lænede sig tilbage og stirrede frem for sig, medens
hun tænkte paa alt, hvad der var sket i de sidste Par Maa-
neder. Hvor Sommeren dog havde forandret alting for dem
begge, hvor alting dog var kommet til at staa anderledes
end før.
Pludselig og ganske uforberedt var disse to stærke, sikre
og højtstræbende Mennesker tørnet sammen, Kvinde mod
Mand, og Kvinden, som af Naturen var svagere, var bleven
overvundet og ydmyget. En Stund havde hun syntes, at
hun var uhjælpelig knust og aldrig vilde kunne rejse sig
igen, hun havde syntes, at der var foregaaet en Omvæltning
i hendes Liv og at, fordi hun engang havde svigtet, maatte
hun blive ved at svigte — atter og atter, at hele hendes
senere Liv maatte blive Nederlag paa Nederlag. Men en
større Krise var fulgt lige efter den første — Kampen med
hende selv, den haardeste Kamp af alle. Hun, som havde tabt
i Kampen mod en Mands overlegne Styrke, hun havde sej-
ret i Kampen mod det Onde, havde sejret over sig selv,
havde været sand, hvor det vilde være let at være falsk,
havde udsat sig for sine Kammeraters Fordømmelse, kun
fordi hun ikke vilde lyve.
Hendes kortvarige, maaske indbildte Had til Bennett,
som saa grusomt havde misforstaaet og ydmyget hende, det
var forsvundet af sig selv. Saa var den Tid kommet, da den
id åd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
