Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
lunefulde Skæbne havde vendt Stillingen om, da hun var
den overlegne, medens han var den svage, da det var
hans Tur at tabe, hendes at vinde. Hendes Nederlag var
blevet fulgt af hans. Nu behøvede hun ikke længer at be-
tragte ham som sin Herre. Og dengang hun havde set
ham saa svag, saa sørgeligt ude af Stand til at sætte sig
til Modværge blot mod det svageste Tryk af hendes Haand,
da hun havde været nødt til ikke alene at se, men ogsaa
at mildne hans Lidelser, da var hendes gamle Kærlighed
vendt tilbage, fordi den ikke kunde dø. Da hun havde lært
at sejre over sig selv, havde hun ogsaa lært at glemme sig
selv, og hendes Arbejde, hendes Livsgærning, som hun
før havde været saa stolt af, havde nu syntes hende en
ringe Ting. Nu tilhørte hun ham, og hans Liv var hendes.
Hun skulde nu — det følte hun — for Fremtiden være
lykkelig ved hans Lykke, og hendes Stolthed vilde være
Stoltheden over ham.
Men nu var det uventede hændt, at Bennett havde op-
givet sin Fremtid. Medens han var Reconvalescent, havde
hun ofte talt længe og alvorligt med ham, og dels gennem
hans egne Beretninger, dels gennem det, hun selv havde
sluttet sig til, havde hun kunnet følge de sjælelige Foran-
dringer, han var undergaaet. Ogsaa han var bleven prø-
vet, ogsaa han havde gennemgaaet en Skærsild.
Af Natur, af Opdragelse og gennem det Liv, han havde
levet, var Bennett en Mand, en haard, lidt brutal og egen-
kærlig Mand og i hvert Fald overordentlig arrogant. Han
kendte ikke til Taalmodighed eller Medlidenhed med al-
mindelig menneskelig Svaghed. Hans Hjærte var ufølsomt,
hele hans Natur og Karakter var hærdet af alle de Stød,
han havde givet, mere end af dem, han selv havde modtaget.
Saa var Ulykken kommet. Ferriss var død, og Bennetts
Opdagelse af, at han, som aldrig kunde fejle, nu endelig
havde gjort en stor og frygtelig Fejl, havde rystet hans
Natur til Grunden. Det var kun Begyndelse; da der først
engang var brudt Hul ind til hans Sjæls taagede Mørke,
saa var Sansen for det menneskelige trængt derind, Sam-
vittigheden tyngede paa hans Overlegenhed, Ædelmodig-
hed og Forsonlighed kom i Stedet for Egenkærlighed, Blid-
hed i Stedet for den medfødte Brutalitet, al hans gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
