Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Bennett stirrede paa hende, forskrækket over hendes
Heftighed.
»Denne engelske Expedition," vedblev Lloyd med blus-
sende Kinder, ,,denne Duane-Parsonske Expedition,
Næsten hvert nyt Forsøg sætter Rekord for Højde. Den
ene Nation efter den anden lister sig nærmere og nær-
mere Polen, for hvert Aar, der gaar, fordi hver ny Expe-
dition benytter sig af de Erfaringer og Iagttagelser, den for-
rige har gjort. Der vil komme en Dag om ikke længe, da
en eller anden Nation planter sit Flag deroppe. Hvorfor
skulde det ikke være os, der gjorde det? Hvorfor skal
vores Flag ikke være det første paa Nordpolen? Vi som
har haft saa mange Helte, saa mange Søhelte, saa mange
glimrende Førere, saa mange Opdagelsesrejsende — Stan-
ley, Farragut, Decatur, De Long, Lockwood — vi maatte
jo skamme os for hele Verden, hvis en anden Nation skul-
de komme før os — Norge eller Frankrig eller Rusland
eller England — skulde benytte sig af vore Erfaringer,
følge efter der, hvor vi har vist Vej!"
»Ja, det er ganske sandt," indrømmede Bennett. ,,Det
vilde være en stor Hæder for os, maaske den største af
alle, og engang — jeg — naa ja, jeg har ogsaa haft min
Ærgærrighed. Men det er altsammen anderledes nu. Der
var noget, der blev ødelagt i mig dengang da — Dick —
da — jeg — da — lad bare Duane gøre Forsøget. Han gør
nok, hvad han kan. Jeg véd, det er umuligt, og lykkedes
det alligevel for ham, skulde jeg være den første til at
sende et Lykønskningstelegram. Lloyd, jeg forsikrer dig
for, jeg bryder mig ikke om det. Jeg har tabt Interessen
for det. Jeg tror det er min Straf. Jeg er gaaet ud af Spil-
let, udenfor Numrene. Jeg er færdig.”
Lloyd rystede paa Hovedet.
»Det tror jeg ikke — det kan jeg ikke tro.”
»Vil du da saa gærne have, at jeg skal rejse efter hvad
der nu er sket?” sagde Bennett. ,,Vil du virkelig overtale
mig til det?”
Lloyd vendte sig bort og lænede sit Hoved mod en af
Verandaens Søjler. Hendes Øjne blev slørede, og Graaden
sad hende i Halsen. Ak, Livet var ikke let for hende. Karak-
terstyrke fjernede hende fra den Lykke, som alle de smaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
