Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
tigste Sorg, hun nogensinde havde følt, rystede hende igen-
nem fra Hoved til Fod. Bennett kastede Journalen fra sig,
sprang hen og tog hende i sine Arme og lagde hendes Ho-
ved paa sin Skulder.
»Men Lloyd dog, hvad er det for noget — lille Ven. Jeg
er ogsaa et Åsen, at jeg læser saadan noget for dig. Det var
i Virkeligheden ikke saa slemt som jeg siger, og saa se
bare paa mig. Det er tre Aar siden, det skete. Det er jo
overstaaet for længe siden.”
Hun løftede ikke Hovedet, men klyngede sig fastere til
ham og svarede med brudt Stemme:
»Nej, nej, det er ikke overstaaet. Det bliver det aldrig.”
»Hys, sikke noget Snak," Bennett talte højrøstet, ,,nu
maa du ikke tage dig det saa nær. Nu skal vi jo glemme det
altsammen. Saa — nu siger vi Pokker ivold med Bogen.
Det kan være nok for idag. Gaa nu ud og tag Hatten paa.
Saa faar vi Hestene spændt for og kører ud. Og i Aften
tager vi ind til Byen og gaar i Teateret."
»Nej,f sagde Lloyd og trak sig bort fra ham, medens hun
tørrede sine Øjne, ,,saa svag maa du ikke tro, jeg er. Vi
fortsætter vort Arbejde — dit Arbejde. Nu skal jeg nok
tage mig sammen.”
Bennett tvang hende udenvidere ud af Stuen, gik selv
bagefter og laasede Døren. ,,Vi skriver ikke et Ord mere
idag. Tag Tøjet paa. Saa gaar jeg ud og siger til Lewis, at
han skal spænde for.”
Men den Dag begyndte Forandringen. Lloyd tog sig sam-
men, og selv om hun undertiden led dybere end nogen-
sinde, fik Bennett det aldrig at vide. Efterhaanden blev det
hende klart, hvordan hun skulde bære sig ad. At gaa lige
til Bennett og bede ham rejse, vilde ikke alene være unyt-
tigt, men det vilde overstige endogsaa hendes Mod. Hun
maatte overtale ham indirekte. Han skulde tro, at Ideen ud-
gik fra ham. Det maatte se ud som om hans slumrende
Energi vaagnede af sig selv.
Det krævede al hendes kvindelige Takt og medfødte Kløgt
for at lykkes.
De genoptog deres daglige Liv, men der var indtraadt en
Forandring. Der laa en svag, mystisk, uforklarlig Uro i
Luften. Lloyd havde paataget sig et Hverv, og Dag for Dag,
Time for Time arbejdede hun paa det i det skjulte. Nu var
Frank Norris: En Kvindes Magt 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
