Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Varmen — Duft af Æbler og Planternes Saft og Græsset,
som groede, Lugt af Køer fra Græsgangene i Nærheden,
den skarpe Ammoniaklugt fra Stalden bag Huset, og fra
Sydsiden af Bygningen kunde man lugte Malingen, der
svedte og trak Blærer i Varmen.
Juli var meget varm. Ikke et Vindpust rørte sig, og Luf-
ten laa og dirrede af Hede under Solens lodrette Straaler.
Alt Dyreliv var som uddødt, intet rørte sig. I Huset holdt
de sig inde i de kølige Værelser for nedrullede Gardiner,
med Tæpper paa Gulvet og bekvemme Gyngestole, og alle
Vinduer stod aabne. Adler laa og døsede i sin Hængekøje,
der var spændt ud mellem en Stolpe og et vildt Æbletræ i
Skyggen bag Stalden. Kamiska laa udstrakt under Vand-
truget med hængende Tunge og stønnende af Hede. Søn-
dagsstilheden hang i Luften — tung og trykkende. Ingen
lagde Mærke til, hvad Tid paa Dagen det var. Ingen vidste,
hvad Dag i Ugen, det var. Det var, som om denne Tid af
Hede og uafbrudt Stilhed skulde vare hele Livet.
Men pludselig blev Stilheden afbrudt. En Morgen, en
Dagstid efter at Hattie Campbell var taget tilbage til Byen,
da Lloyd og Bennett sad og drak The i Glasverandaen,
hvor alle Markiser var rullede ned, saa’ de til deres For-
bavselse Adler komme løbende ned ad Vejen mod Huset,
og foran ham løb Kamiska og gøede heftigt. Adler var gaaet
ind til Byen for at hente Posten og Morgenavisen. Han
holdt den aaben i Haanden, og saa snart han saa Lloyd og
Bennett, viftede han med den og raabte noget til dem.
Lloyds Hjærte bankede stærkt. Der var kun ét, der kun-
de bringe Adler i en saadan Ophidselse, — det var den en-
gelske Expedition; Adler bragte Nyheder om den, det stod
i Avisen. Duane havde naaet Polen, havde arbejdet sig
haardnakket frem i den forløbne Tid, medens Bennett — -
»Han sidder fast i Isen! Han sidder fast i Isen!" raabte
Adler og rev Havelaagen op og for tværs over Græsplænen
hen imod Huset. ,,Hvad sagde jeg? Hurra! Han sidder
fast! Det vidste jeg nok! Det kunde jo enhver Skibsdreng
have sagt sig selv. Duane sidder saa fast som en Skrue i
Isen paa den anden Side Kane Basin. Her staar det alt-
sammen, Kaptajnen kan selv læse det.”
Bennett tog Avisen og læste højt, at ,,Regnspoven" fulgt
af et Kulskib, som skulde følge med til Kane Basins syd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
