Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
indledende, noget foreløbigt. Han vilde give ham Tid til at
tænke nærmere over det. Han vidste, at han talte i sit eget
og de andres Navn, naar han sagde, at Fruens ædelmo-
dige Tilbud havde rørt dem dybt, men Tilbudet var blevet
gjort efter Øjeblikkets Indskydelse. Hr. Bennett og hans
Hustru ønskede uden Tvivl at tale alene om det og over-
lægge hele Sagen sammen. Komitéen holdt midlertidig til
i hans (Campbells) Kontor. Han gav Bennett Adressen.
Han vilde afvente hans Svar dér.
Bennett fulgte Komitéens Medlemmer ned ad Trappen til
Gadedøren. De afslog med Tak og Udskyldning alle Ind-
bydelser til at blive og spise til Middag. De kunde naa
næste Tog til Byen. Cambell og Tremlidge maatte skynde
sig hjem til deres Forretninger.
Portdøren faldt i. Bennett var alene. Han lukkede Gade-
døren og stod et Øjeblik lænet imod den, hans smaa Øjne
funklede under de sammentrukne Bryn, hans Blik flak-
kede om mellem de kendte Ting i Forstuen og de tilstøden-
de Værelser. Han var tankefuld, urolig og stod og tyggede
nervøst paa Spidserne af sit Overskæg. Han gik langsomt
op ad Trappen til første Sal og lige henimod den halvaabne
Dør ind til det ,,Arbejdsværelse”", han lige havde forladt.
Det var Lloyd, han tænkte paa. Han længtes efter sin
Hustru. Han følte, at der var sket noget, at det sidste Aars
rolige, uendelig lykkelige Liv var forbi, men det han tænkte
mest paa i dette Øjeblik, var hans Hustru, og det han
trængte mest til, var hendes Raad.
Han gik ind i ,,Arbejdsværelset" og sparkede Døren i
bag sig med Hænderne i Lommen. Lloyd var der endnu,
hun stod lige overfor ham, da han kom ind. Det saa ud,
som om hun ikke havde rørt sig ud af Stedet, fra han gik.
Lige strax sagde de ikke noget. De saa kun paa hinanden.
Saa sagde han:
»Naa, Lloyd?"
»Ja, min Ven!"
Bennett skulde lige til at sige noget — han vidste ikke
rigtig hvad ; men saa blev de afbrudt.
Det gamle Skibsflag, den lille falmede og forrevne Stump
Tøj med dens Stjærner og Striber, som havde gaaet i
Spidsen paa saa mange anstrængende Ture havde altid
hængt paa Væggen lige overfor Vinduet ovenover Kortet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
