Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Men vi husker det, vi Kvinder —
og glemmer det aldrig.
» Undertiden træder en Kvinde frem af
Rækken —* hvis Idealer er de evige.
Jo høiere hun står — jo stærkere hendes
Evne — jo mere strålende og pletfri hendes
Festklædning — desto sikkrere kan hun være
på, at Misundelsens og Hadets lange Klør ud-
strækkes efter hende og den, hun elsker —
og vil dække med sit eget Liv.
Flere end Tora Parsberg har følt det.
Men som hun ser alt, så gjennemskuer
hun også dette! Og det gjør hende kun stær-
kere, stoltere og mere berusende.
»Livet er ikke Liv, før det får Indhold.
Derfor søger jeg til dig*.
I dette ligger noget af Kvindenaturens dy-
beste Længsel. Mand og Kvinde sammen —
det er Livets Indhold. Derfor søger jeg
til dig!
Og jo værre Kampen raser om dem — jo
inderligere og stærkere blir Forholdet.
For ham er hun Livet. Hun ved det. ,Ta
og forsyn dig, Mand.*
Og hun tilhvisker ham sit: , Siden, siden*,
idet hun forlader ham.
Kvinderne i Bjørnsons Digtning. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
