- Project Runeberg -  Kvinderne i Bjørnsons digtning : essay /
87

(1907) [MARC] Author: Ågot Gjems Selmer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

87

kan gjøre: ta de Kræfter i Brug, som Kjærlig-
heden vækker tillive i hende selv og andre.
Men mange Kvinder kjendte ikke sin Be-
søgelsestid.

De var feige. Magelige. Gik af Veien for
Opgaven.

At kræve for sig selv alene var dem vig-
tigere og mere end i Fællesskab at yde noget
til Fremtiden. Der var en liden Rift i Glas-
suren kanske. En liden Ufuldkommenhed i
Formen!

Gud give, at to Mennesker, som vil gå ind
udi Ægteskab tilsammen, vilde se til at komme
bort fra den — fuldkomne Fordringsfuld-
hed.

Fordringen til Fuldkommenhed.

Menneskene ligger ikke i den Retning.

, Du elskede da?* siger Cecilie. —

Roligt svarer Fru Margrethe disse få, mærke-
lige Ord: ,Jeg kjendte ligesom Kræfter, mit
Barn.*

Hvilket glimrende Svar.

Hun svarede ved at pege på det, som er
Kjærlighedens inderste Indre.

For Kjærligheden er først og sidst en Kraft,
som udløses i Handling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:50:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kvinderne/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free