- Project Runeberg -  Kvinderne i Bjørnsons digtning : essay /
89

(1907) [MARC] Author: Ågot Gjems Selmer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

89

Storhove har været Kongsgård — og Offer-
sted. Som så mange andre Hjem. Og det
Sted, hvor der offres, vil altid mindes. Det
vil aldrig kunne udryddes af Hjerternes Historie.

Der har også været et Alter på det Offer-
sted. Morens. Hvor der offres sønlig Ær-
bødighed og Kjærlighed.

» Vi vidste jo hele Tiden, både du og jeg,
at det var ind for det Altaret, vi tilsidst måtte
mødes.* Endskjønt — ,Mor har så alt for
meget", så må de til hende for at få Klarhed
og Tilgivelse.* Så taler hendes Sønner.

Hun gjorde en Mand af Ura. Fik hans
Evner i det rette Spor. Kom ud af Gjælden.
I sit Forhold til Sønnerne er hun den kloge,
stærke Mor. Alles Tanker går først Veien
gjennem hendes Sind — for derigjennem at
vende styrkede og luttrede tilbage.

»Hvad vilde Mor sige?*

Det er det første, Hans spør om ved Tanken
på det Liv, Maria vil komme til at føre i Paris
sammen med Lydia.

Ikke mange Sønner, der har sat Foden
under eget Bord, spør i sit Livs vanskelige
Øieblikke først om, hvad Mor vilde si!

Lykkelig den Søn, som står i et sligt For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:50:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kvinderne/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free