Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Ulykken brød ind over dem og deres kjære!
Har villet tage alt på sig selv — forat afværge
Slagene for de andre.
Men så snart hun føler — forstår — at det
onde er planlagt, er det forbi med hendes
Modløshed.
»Jeg vilde bøie Ryg og vilde gjemme mig
for Slagene," men det skal aldrig ske.
Jeg lar mig ikke slagte ned.*
Nu, da hun ved, at et ondt Øie er rettet
mod hende, står der et friskt Kampmod af
hende som et strygende Veir, der river alt
med sig.
Det bestialsk onde skal da aldrig få råde
her på Storhove! Så længe jeg lever."
Her, som så ofte ser vi, at Ulykken samler,
der blir Enighed, alle står sluttet til Kamp mod
det onde udenfra. Man skimter i dette For-
hold noget af Forbrydelsens Betydning og
Negativitetens Magt, — dette enorme Pro-
blem, hvis Evne og Udredning endnu er så
umådelig lidet belyst.
At der af det rent ud onde kan komme
noget virkelig godt.
Tusind Gåder stirrer på en fra disse Spørgs-
mål fra det dunkleste i Menneskenaturen. Thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
