Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
ham, kyssene hans træffer hende paa haa«
ret og kinden og munden sammen med
solstraalene og maaneskinnet. De syns ikke,
de sætter ikke merke. Alle mennesker ler
med hende, hun ler med alle, hver kveld
lægger hun sig utslitt av glæde. Langt
inde er det noget, som verker litt . . . Men
søvnen dækker det til.
Saa en dag er det slut. Hun staar i et
kupévindu og vifter til alle straahattene og
lommetørklæene paa perrongen. Pludselig
ser hun dem ikke mer, pludselig er hun
alene.
Hun stirrer ut av vinduet. Toget flyr
mot hjemmet, mot gjensynet, mot manden.
Da fornemmer hun med ett pinen i sindet,
den er blit stor og tydelig. Og for første
gang paa mange üker kjender hun efter
om hun glæder sig til hjemkomsten — og
finder bare en dunkel skræk som øker des
mer den minker, avstanden mellem hende
og ham, hun tilhører. —
Hun har været hjemme et døgn. Sol«
skinnet har forandret sig, dødt og hvitt
ligger det i havegangen og paa græsset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
