Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogen kvindesaksbetraktninger (1912)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som mennesker før — faldt den ordning av
forholdet mellem kjønnene, som Perkins Gilman og
mange andre har tat forargelse av, naturlig. Det
er vel ikke rimelig andet end at den fysisk
overlegne han allerede paa et noksaa tidlig
tidspunkt gjorde hunnen eller hunnerne til sin
eiendom. Likesaa at familiens og stammens forsvar
mot dyr og mennesker faldt paa hans part, og
at omsorgen for menneskeungerne under deres
forholdsvis lange avhængighetstilstand og
arbeidet hjemme ved bopladsen faldt paa hendes. Og
ifølge de forhold, hvorunder Perkins Gilmans
genus homo’s utvikling av det hun kalder det
almenmenneskelige, fandt sted, forekommer det
saa naturgit, at kjønnenes indbyrdes stilling blev
som den blev, saa jeg i det hele tat ikke kan
akceptere begrepet «verden som manden har
indrettet den». Jeg er ræd vi kvinder blir nødt til
at erkjende, at vi ogsaa har været med paa at
indrette den, som den er.
Og saalænge samfundets ordning og
husholdning var slik, at saagodt som alle kvinder fandt
plads og sysselsættelse i et avhængighetsforhold
til en mand, og det normalt var i hans egen
interesse at vareta sine kvinders interesse, saa var
det like meningsløst at kalde dette forhold, at
manden beskyttet kvinden, som at han
underkuet hende. Sikkerlig forekom baade det ene og
det andet, og nogen kvinder levet lykkelig og
nogen levet ulykkelig under de forhold, akkurat
som det vil bli ved at være under alle forhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
