Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogen kvindesaksbetraktninger (1912)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Først da den nye kulturfaktor, som manden og
manden alene har skapt — maskinkulturen —
kom til at spille en fremtrædende rolle i
samfundshusholdningen, blev disse forhold
unaturlige. Først eftersom maskinindustrien fortrængte
hjemmeindustrien og det store kvindehold i den
enkelte mands hjem blev unødvendig og
ulønsomt, kunde det bli en tvingende nødvendighet
for alle de kvinder, som ingen mand hadde til at
repræsentere sine interesser i samfundet, at
skaffe sig repræsentation paa anden maate, for
interesser at vareta hadde de likefuldt. Naar den
selverhvervende — av manden «ubeskyttede»
eller «utyranniserte» kvinde like fuldt maa lystre
samfundets love, like fuldt føler sig berørt av
samfundets økonomiske forfatning, dets krigs-
eller fredstilstand, det er da, at det blir en
tvingende nødvendighet for kvinderne at skaffe sig
indflydelse over de faktorer, som bestemmer disse
forhold.
— At tale om den uret, som kvinderne som
kjøn i aartusener skal ha lidt, synes jeg derfor er
meningsløst. Man lider ikke uret, saalænge man
ikke føler det man lider under, som uret.
Krigsfanger, der i de gamle samfund blev holdt som
slaver, led ialfald ikke uret, hvad de saa led, al
den stund de selv vilde ha gjort sine herrer til
slaver, hvis de hadde blit de seirende. Vore
dages slaver lider uret, fordi de i maskinkulturens
og kapitalismens tidsalder er slaver under
forhold, som de vet de selv ikke hadde kunnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
