Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogen kvindesaksbetraktninger (1912)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
snart maa komme til at opdage, at de let kan bli
tvunget til at interessere sig for det man i al
mindelighet kalder samfundssaker. 81. a. av den
grund at menneskene maa leve ogsaa sit kjøns
liv inden samfundet. Det har altid været nød
vendig at lovene opstak rammer, indenfor hvilke
man hadde at holde sig med sine kjønsforbin
delser, baade de saakaldte legitime og de saa
kaldte illegitime av forskjellig karakter, samt
at lovgivningen tok sig litt av kjønsforbindel
sernes ret almindelige resultat barna. At det
skulde være ganske uten interesse for det ene
kjøn at ha en stemme med i laget angaaende
disse love og at til og med det kjøn, der fore
gir at ha mest forstaaelse og størst kjærlighet
til barn, ganske rolig skulde ville overlate til
det andet aldeles alene at gi love for barns for
sørgelse, skolegang, utnyttelse eller utbyttelse av
barns arbeidsevne o. s. v. er mildest talt
merkelig.
Ja, har virkelig somme kvinder der iøvrig
ikke er dummere end folk flest sagt til mig
men jeg er ikke lykkeligere, fordi jeg kan gaa
ned og stemme. Nu vet jeg rigtignok ikke om
der findes mænd, der betragter det at avgi
stemme som sit privatlivs dypeste tilfredsstil
lelse. Det er gjerne saa, at vor individuelle lykke
sætter vi i regelen ikke i forbindelse med sam
fundsforholdene derimot noksaa ofte vor in
dividuelle ulykke.
Enhver kvinde, sier disse damer, vil da hel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
