Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogen kvindesaksbetraktninger (1912)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
26
tige husmødre var det væsentligste ved ham
allikevel bare det, at han hadde skaffet dem
herredømme over et hus og adgangen til at faa
utfolde sine specielle evner og de overlot
gladelig sine barn til ammer og tjenestefolk og
de ugifte kvindelige slegtninger, som var sys
selsat i huset men de damaskes dukene og
spiskamrets nøkler fik vedkommende kvindes
personlige og utrættelige ømhet og omsorg.
Der er heldigvis for dem selv kanske
nok baade av mænd og kvinder, der er fornøiet
med at gjøre det mest mulige ut av sit eget jeg
og dets evner som aldrig har følt den lidelse
ved at være et saant isoleret jeg og den trang
til at bryte ut av sig selv og blande sig med et
andet, der gjør samlivet mellem mennesker rikt
og farlig. Efter deres fordringer til samliv kan
hjemmet likegodt for kvinder som for mænd bli
et hyggelig og fredelig sted, hvor man hviler
ut efter dagens arbeide og koser sig som en kat
i en ovnskrok, barna en kilde til glæde og stolt
het og ikke netop til dypere sindsbevægelse, og
deres opfostring og oplærelse overlatt til leiede
kræfter, der ofte er meget bedre skikket til slikt
end moren. (Jeg vet at alle mødre vil protestere
mot at slikt skulde være tænkelig selv de,
som vitterlig overlater sine barn til fremmede
for at dyrke selskabelig adspredelse eller dilet
tantisk samfundsarbeide, som ikke er til gavn
for noget andet menneske end vedkommende
kvinde. Bare endel voksne barn vil jo gi mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
