Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogen kvindesaksbetraktninger (1912)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Jeg vet at en masse kvinder av min egen ge
neration betragter alt som kvindesak heter med
likegyldighet eller skepsis. Derfor vilde jeg øn
ske, at Perkins Gilmans bok trods alt maa
bli meget læst i Norge. Dens svakheter er iøine
faldende forfatterindens indskrænkede og
overfladiske syn paa bele den samfundsutvik
ling, som bun saa letvint tar sig til at kritisere,
den naivitet, bvormed bun peker paa det, bun
tror er alle samfundsskaders aarsak, og paa det
bun mener at være botemidlerne.
Men den tillidsfulde iver, bvormed bun gjør
dette den længsel efter at ta fat, bjælpe og
bøte overalt bvor det trænges og den faste
tro paa, at denne vidtfavnende hjælpsombet er
alkvindelig! det er bokens styrke. Bokens
uendelige velmentbet, den borgeraand, som bæ
rer den, er saa vakker og rørende. Ak var der
ikke en tid berbjemme ogsaa, da gode kvinder,
som for første gang tittet ut av bjemmets dør og
begyndte at spekulere over konstruktionen av
det samfundsmaskineri, de før ikke badde be
bøvet at bekymre sig om, blev forfærdet: var
der virkelig saa meget forkjert til i verden?
Hv o r forkjert det var, det ante de ikke, og
ikke bvor indviklet menneskenes verden var. De
kom fra bjemmets lille verden og som ær
lige, arbeidsomme busmødre brettet de op ær
merne og kyscbet efter de skiddenfærdige og
uordentlige mandfolkene: ber kom kvindeme,
husmødrene, mødrene, og her skulde bli hoved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
