Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvinderne og verdenskrigen (julen 1918) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
72
mændene saa godt de kan det saan som kvin
derne altid har gjort, naar krig og død tok mænd
og fædre bort, og som de sikkert altid vil gjøre
det; mændene kan aldrig opfinde en samfunds
mekanisme som ikke kan holdes igang av kvin
der, naar det trænges. Denne kvindernes evne
til at gjøre mandsarbeide foruten sit eget ar
beide har altid været slegtens reservefond som
det forrige aarhundrede forgrep sig paa, da den
blev lagt beslag paa i utrængsmaal.
Nu ialfald er al mandjevning mellem kjønnene
unødig og uværdig. Mændene er ute for at la
sig dræpe og lemlæste, kvinderne sitter hjemme,
sliter, sulter, ængstes, sørger og beder. Mændene
har kanske trøst i sin evne tii fællesskap, til at
føle sig som dele av en enhet; kvinderne finder
kanske styrke i sin evne til altid at føle sig som
en enkelthet. Kameratskap er vel den følelse,
som er kvinderne mest fremmed - det som
kameratskapsfølelsen gir soldaten, maa kvin
derne bak fronten undvære. Til gjengjæld har
kvinderne sig imellem likegyldigheten for hver
andre en likegyldighet, som i tilfælde kan
slaa over i forfriskende antipati eller i den sym
pati, som mellem kvinder altid faar noget av
blodsslegtsskapets, søsterlighetens inderlige øm
het og religiøsitetens dybde.
Man er ræd for at haabe for meget av den
haarde tid, som maa følge efter krigen kan
ske meget fordi haabets profeter virker som
saanne smaa profeter. Turde vi i det mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
