Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvinderne og verdenskrigen (julen 1918) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
d e n». Det er en tanke som jevnlig faar uttryk
i kristelige skrifter, at ved menneskenes synder
saares og korsfæstes Kristus igjen. Jeg er ræd
for at det blodige forhæng som har hindret men
neskeheten fra at trænge ind i dette mysterium
og som talløse ganger i menneskehetens historie
har været draget tilside, ikke gaar tilgrunde
denne gang heller. Og jeg er ræd for at for
hænget er blit vævet av menneskenes evinde
lige forsøk paa at skape «de to livsprincipers
endelige harmoni» som Ellen Key taler om: «
synthesen mellem de to grunddrifter i menne
skenaturen selvopofrelse og selvhævdelse
som vi endnu bestandig søker».
Gang paa gang har menneskene trodd, de
visste veien til et fredens, lykkens og godhetens
rike allerede her paa jorden. Og vi kan ikke si
at deres tro er blit gjort tilskamme, for men
neskene har aldrig forsøkt at gaa de veiene til
ende. Den katholske kirkes idé om en kristnet
menneskehet, den franske revolutions idé om en
republik i frihetens, likhetens og broderskapets
tegn ingen av dem er kommet til utførelse.
I det et og et kvart aarhundrede som er gaat
siden Den store revolution, er demokratiets idé
stadig blit mere og mere forfusket. Denne idé
fik et sublimt enkelt uttryk i den paabudte re
publikanske tiltaleform: «borger» og «borger
inde»; det gav en grei definition av individets
ret og pligt i samfundet; mot enhver som vil
mere eller mindre end like borgerret og borger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
