Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvinderne og verdenskrigen (julen 1918) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
81
til at være upartisk er at vedgaa, man er par
tisk. Marika Stjernstedts bok er hæderlig og
renslig partisk. Hun foregir ikke at overskue
eller forstaa krigen som hele, derved faar boken
noget av den samme sagtfærdighetens charme
som hendes officershistorie til jul. Hendes ut
syn er begrænset; hun ser først og fremst disse
to ting, at krigen er usigelig forfærdelig og for
en kvindes hjerte ene og alene fordømmelig
og dog er kjærligheten til det lidende fædreland
hellig og skjøn, og sit fædreland skylder man alt.
Hvorfor ikke tilstaa, jeg synes hendes bok var
g o d at læse, og alle som elsker Frankrike, vil
vist mene det samme. Der er en dæmpet tone
over den som det sømmer sig en elsker av
Frankrike at skrive om det land, der har git os
alle umaalelige værdier som nu i en kamp
paa liv og død staar for alle de værdier, som
synes os de umisteligste i livet og vi har intet
andet at gi det end i al ydmyghet vor angst og
vor kjærlighet.
Det er jo da saa trods al tale om individuel
godhet og slethet hos de enkelte engelskmænd,
franskmænd og tyskere at nu i krigen per
sonificerer hvert land sig for os; vi opfatter na
tionernes sjæle som personligheter.
Jeg forsøker at huske indtryk av tyskhet, der
har berørt mig som noget smukt eller godt.
Landskaper, bybilleder, hvis skjønhet har no
get miniaturagtig ved sig eller en stemning
av vakre børnebøker. Jeg husker fra gallerierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
