Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift (oktober 1919) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
119
sammenslutningen opnaar størst mulig fordel av
at tilhøre et samfund og samtidig drives til at
yde mest mulig til helhetens trivsel. En be
visst vilje til at finde igjen veien mot dette maal
faar mæle omigjen og omigjen efter hvert for
søk av enkeltmænd og enkelte grupper paa at
kjøre lovgivningen ind paa et sidespor til
opnaaelse av mest mulig rettigheter og mindst
mulig pligter for sig selv. Tendensen har dog
gaat mot mere og mere lov og orden, hvis haand
hævelse mere og mere er blit betrodd valgte iste
detfor selvbestaltede styrere. Mænd har prak
tisk talt aldrig hat sympati for den despotisk
anarkiske styreform, paa de undtagelser nær som
med rette eller urette har ment om sig selv, de
hadde evnen til at styre enevældig.
Naar kvinderne direkte har hat saa litet at
si ved lovsystemets utvikling, da er det bare en
medbestemmende faktor at mændene har været
fysisk overlegne og saa at si har kunnet ta kvin
den i armen og stille hende utenfor. lalfald i
den forstand, hvori kvindesakskvinderne i sin
tid paastod dette, er det en usandhet. Selvfølge
lig er mænds og kvinders stilling i samfundet
inderst inde utelukkende bestemt av deres
forskjellige fysiske utrustning. Det ligger f. eks.
ide fysiske kjønsegenskapers væsen, at mens
mand og kvinde fra tidernes morgen hver paa
sit vis har maattet resikere livet for samfundets
bestaaen, saa har man paalagt og paalægger den
dag idag mændene vernepligt under feudal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
