Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift (oktober 1919) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
turlige livs» fiende, er der ikke megen sandhet
i. Bortset fra enkelte kristnes private syn paa
tingene. Som alle andre religioner gjorde den
sit utvalg mellem det naturlige livs fænomener,
kaldte dem «rene» og «urene», «gode» og «onde»,
eftersom den ansaa dem for skikkede til at frem
me eller hemme menneskene i deres utvikling mot
en tilstand av fuldkommen lykke saligheten.
I ett av det organiske livs forhold saa den
ialfald intet urent at den udødelige sjæl klæ
des til sin avgjørende prøve, livet paa jorden, i
en kvindes skjød. (Det er som regel heller ikke
det at det har ligget inde i sin mor og vokset,
der krænker noget i barnets følelsesliv.) Ikke
i forholdet mellem mor og barn, men i forholdet
mellem elsker og elskerinde laa faren for be
smittelse. I en kvinde blev Ordet Kjød. Selve
det legemlige baand mellem jomfru Maria og
hendes søn er for middelalderen en evig kilde til
forundring og lovprisning, taknemlighet og
haab —:
Within the cloistre blissful of thy sides
Took mannes shape the eternal love and peace
synger Chaucers nonne, og den tyske middelal
ders billeder og viser lar moren vise sønnen
brystet, han engang har suget:
Mein Sohn, sieh’ auf die Bruste mein:
Kein Sunder lass’ verloren sein!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
