Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift (oktober 1919) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
156
Samfundsarbeide i videre forstand maa forut
sætte evnen til utsyn fremover og ikke mindst
bakover. Børns velfærd forutsætter at der er
nogen som er villige til uavbrudt og aarvaa
kent at vende synet nedefter mot det smaa,
som gror op. Samfundsarbeide forutsætter ev
nen til at drage linjer og bygge efter planer;
en mor maa først og fremst ha taalmodigheten
til hver dag at se sine cirkler traakket paa og
sine planer krydset. Manden har gjerne utret
tet sit bedste, naar han har husket menneskenes
broderskap i sult og herskelyst og lykketrang,
likheten i længsler og naragtigheter, kvinden
naar hun har husket at ikke to brødre utgaat
av samme mors skjød er like. I mandens verden
kræver retfærdigheten at ingen dømmes uhørt
og ingen sak awises uprøvet en mor maa ha
retten til at stænge ute fra børnenes hjem baade
saker og mennesker uten at prøve dem. Mandens
del er først og fremst at ta livets konsekvenser,
kvindens først at lempe sig efter dets inkonse
kvens.
En kvinde kan i de livsaldre som svarer til en
mands frugtbareste arbeidsaar aldrig møte man
den som likestillet i det offentlige liv, medmin
dre hun lever i cølibat eller vilkaarlig sætter en
del av sin organisme ut av funktion. Gjør hun
ikke det, kan hun naarsomhelst bli tvungen til
at gaa fra halvgjort arbeide eller opgi at for
svare en sak, hun har gjort til sin. Det er ut
fra erkjendelsen av dette faktum at begrepet rid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
