Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
h’jd. Jeg hævder. at hvis de menneskelige
Institutioners hidtidige Fremskridt og de moderne
Bestræbelsers Strømning tillade at drage en Slutning
angaaende denne Gjenstand, saa er det den, at denne
Fortidens Levning, der staaer i en skurrende Strid
med Fremtiden, nødvendigvis maa forsvinde.
Thi hvad er vel, naar Alt kommer til Alf, den
moderne Verdens største Ejendommelighed? hvad
er det, som fortrinsvis adskiller de moderne Tiders
Institutioner, Liv og sociale Ideer fra den Fjerne
Fortids? Det er, at Mennesket ikke mere fødes paa
det Sted i Samfundet, som han i sit Liv vil komme
til at indtage, at han ikke mere er lænket dertil ved
et uopløseligt Baand, men at han har Lov til at
bruge sine Evner og enhver gunstig Hændelse, han
kan møde, til at smedde sig den Skjæbne, som
synes ham ønskværdigst. Tilforn var det
menneskelige Samfund bygget paa andre Principer Enfiver
fodtes ind i en bestemt Samfundsstilling, og Flertallet
var ved Loven bundet til denne Plads og berøvet
Retten til at arbeide paa at komme bort fra den.
Paa samme Maade som Nogle fødtes sorte, Andre
hvide, fødtes Nogle som Slaver, Andre som Frie
og Borgere, Nogle som Patriciere, Andre som
Plebeiere, Nogle som Adelsmænd og Lehnsbesiddere,
Andre som ufrelse Mænd. En Slave, en Livegen
kunde ikke selv gjøre sig fri, men blev det først
ved sin Herres Villie. I Størstedelen af Europas
Lande var det først henimod Middelalderens
Slutning og som Følge af Kongemagtens tiltagende Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
