Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Det er endnu ikke længe siden, at i Europa en
Fader havde Magt I il at raade over sin Datter, til at
gifte hende bort efter sit Godtbefindende uden Hensyn
til hendes Folelser. Kirken var vel forsaavidt stadig
en bedre Moral lydig, som den ved
Bryllupsceremonien fordrede et formelt Ja af Kvinden; men
dette beviste ingenlunde, at Samtykket ikke var
tvungent; det var en ung Pige praktisk umuligt at
negte Lydighed, hvis Faderen vedblev at fordre
den, undtagen maaskee, naar hun fandt Beskyttelse
hos Kirken ved den faste Beslutning at ville aflægge
Klosterløfte. Var Manden engang gift, havde han for- "
hen, for Christendommens Tid, Magt over Liv og
Død overfor sin Hustru. Hun kunde ikke paakalde
Loven imod ham; han var hendes eneste Dommer
og Lov. I lang Tid kunde han forstøde hende,
medens hun ikke havde samme Ret imod liam. I
Englands gamle Love kaldes Manden sin Kones
Herre, han blev bogstaveligt betragtet som hendes
Souverain, saaledes aten Mands Drab, hvis det udførtes
af hans Kone, kaldtes Forræderi (lavt Forræderi for at
adskille det fra Hoiforræderi) og blev hævnet
grusommere end Hoiforræderi; thi Straffen var at blive
levende brændt. Fordi disse Barbarier ere gaaede
af Brug — største Delen ere ikke blevne afskaffede,
men have i lang Tid ingen praktisk Betydning havt
— slutter man, at Alt forholder sig paa bedste Maade
i den ægteskabelige Forening, som den er den Dag
idag, og man holder ikke op med at gjentage, at
Civilisationen og Christendommen have gjenindsat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
