Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
der har levet mellem Undergivne, som han kunde
beherske ved Frygt eller ved Plagerier. Hvis
Familien, som man ofte siger det, er en Skole for
Sympathien, for ømheden, for en kjærlig
Selvforglemmelse, er den endnu oftere for dens Hoved en
Skole for Stivsindethed, Hovmod, grændselos
Hensynsløshed og en raffineret og idealiseret
Egenkjær-lighed, af hvilken selv Opofrelse kun er en særegen
Form, daManden tidt ikkenærer Interesse for sin Kone
og sine Børn, uden fordi de udgjøre en Del af hans
Eiendom, og ellers paa alle Maader ofrer deres Lykke for
sin mest underordnede Behagelighed. Hvad bedre
kan man vente af den ægteskabelige Forenings
nærværende Form! Vi vide, at Menneskenaturens slette
Tilbøieligheder ikke holde sig indenfor deres
Skranker, uden naar det ikke er dem tilladt at give sig
frit Løb. Man veed, at af Hang eller af Vane, om
ikke med- Forsæt, trænge næsten Alle ind paa den,
der viger, indtil han føier sig tvunget til at gjøre
Modstand. Og det er ligeoverfor disse
Menneskenaturens nærværende Tendentser, at vore nuværende
Love give Manden en næsten uindskrænket Magt
over et Medlem af Menneskeheden — sammen med
hvem han boer, hvem han altid har om sig. Denne
Magt opsøger da Egenkærlighedens skjulte Spirer
i Menneskehjertets hemmeligste Kroge, puster til dens
svageste Gnister, dens ulmende Gleder, og giver
Drilter Tøilen, som Manden under andre
Omstændigheder vilde have følt det nødvendigt at
tilbagetrænge og skjule, saa længe til denne Vane var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
