Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
tjene til Udgangspunkt for Undersøgelsen. Jeg
he-negter da, at Kvinderne regjere under Kongerne.
Saadanne Tilfælde ere rene Undtagelser, og svage
Konger have lige saa ofte regjeret slet paq. Grund
af mandlige som paa Grund af kvindelige Yndlinges
Indflydelse. Naar en Konge ledes af en Kvinde
blot paa Grund af, at han er forelsket i hende, er
en god Regjering ikke sandsynlig, skjøndt der ogsaa
i dette Tilfælde findes Undtagelser. Men Frankrigs
Historie tæller to Konger, der frivilligt have givet
Sagernes Ledelse mange Aar igjennem, den Ene
til sin Moder, den Anden til sin Søster: den første,
Carl den 8de var et rent, Barn, men han fulgte i
hvad han gjorde sin Fader Ludvig den Iltes
Bestemmelse, og Ludvig den Ilte var sin Tids
dygtigste Monarch; den anden, Ludvig den 9de, var
den bedste og en af de Kraftigste li egen ter, der
beklædte Tronen lige siden Carl den Støres Tid.
Begge disse Prindsesser regjerede paa en Maade,
som neppe nogen samtidig Fyrste kom nær.
Keiser Carl den fite, sin Tids mest statskloge Fyrste,
der havde saa stort et Antal dygtige Mænd til sitt
Tjeneste, som en Regent nogensinde har havt, og
som var en af de Fyrster, der allermindst kan
antages at have været tilbøjelig til at ofre sine
Interesser for sine personlige Følelser, gav hele sit
Liv igjennem to Prindsesser af sin Familie efter
hinanden Regentskabet over Nederlandene, og disse
bleve senere fulgte af en tredie. Begge regjerede
særdeles dygtigt, og den ene af dem Margarethe af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
