Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111*
tens Haremer, de beklage sig ikke over, at de ikke
nyde samme Frihed som de europæiske Kvinder.
De finde vore Kvinder utaaleligt frække og
ukvindelige. Hvor sjeldent er det ikke, at selv Mænd
beklage sig over Samfundets almindelige Tilstand, og
hvor meget sjeldnere vilde disse Klager ikke være,
hvis Mændene vare uvidende om, at der andre Steder
findes bedre Tilstande. Kvinderne beklage sig ikke
over Kvindens almindelige Lod; eller rettere de
beklage sig over den; thi klagende Elegier ere meget
almindelige i Kvindernes Skrifter og vare endnu
mere almindelige, saalænge man ikke kunde nære
Mistanke om, at disse Klager tilsigtede en praktisk
Forandring Deres Klager ligne Mændenes over
det menneskelige Livs almindelige Byrder; man mener
ikke, at de indeholde en Dadel eller tale for en
Forandring. Men skjøndt Kvinderne ikke klage
over Ægtemændenes Magt, beklager Enhver sig
over sin Mand eller over sine Veninders Mænd.
Saaledes gaaer det ogsaa i alle de andre
Trældomstilstande idetmindste ved Begyndelsen af en
Frigjørelse. De Livegne beklagede sig fra först af ikke over
deres Herrers Magt, men kun over deres Tyranni.
Communerne begyndte med at fordre et lille Antal
Municipalprivilegier; senere forlangte de at blive
fritagne for alle de Skatter, hvori de ikke selv havde
samtykket; men selv paa den Tid vilde de have
anseet det for en stor Formastelse at fordre nogen
Del i Kongen^ souveraine Myndighed. Tilfældet
med Kvinderne er det eneste Tilfælde, i hvilket det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
