Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111*
det døve Øre til og anseer hin Klage for en Ytring
af en personlig Misfornøielse, som ingen fornuftig
Indrømmelse kan tilfredsstille. Men han har en
ganske anden Maade at dømme paa, saasnart han
skal dømme i sin egen Sag. Da vil selv den mest
ulastelige Bestyrelse af hans Sager ved en over ham
sat Formynder ikke tilfredsstille ham; selve hans
personlige Udelukkelse fra den afgjørende
Myndighed synes ham da det værste Klagepunkt af alle, og
forekommer ham saa utilladelig, at han end ikke
mener at behøve at nedlade sig til en Paavisning
af, at Bestyrelsen er slet. Saaledes gaaer det ogsaa
med Nationerne. Hvilken Borger i et frit Land
vilde nogensinde lytte til noget Tilbud om en god
og dygtig Regjering, hvis han skulde betale den med
sin Frihed? Selv om han var villig til at troe, at en
saadan Regjering kunde existere hos et Folk, som
styredes af anden Villie end dets egen, vilde saa dog ikke
Bevidstheden om selv at smedde sin Skjæbne under
eget Ansvar være tilstrækkelig til i hans øine at opveie
megen Raahed og Ufuldkommenhed i dot Enkelte
under den frie Regjering? Lad ham være forvisset om,
at hvad han føier i Henseende til dette Punkt, det
føie Kvinderne i samme Grad. Hvad der end er
blevet sagt eller skrevet fra Herodot til vore Dage
om Selvregjerings forædlende Indflydelse, om den
Kraft og Grøde den meddeler aUe Evner, om de
større og høiere Maal, den viser Tanken og
Følelsen, om den mindre egenkjærlige Almeenaand og
det større Blik paa Pligten, som den avler, om det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
