Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
Klippe. Ak! i Sandhed, det maa verre skjont, mM grueligt!
For at Mennesket stal kunne udholde en saadan Natur», ved
blev Du, »for at det ikke skal blive aldeles overveldet af den,
indseer jeg, at det maa vcere udrustct paa en sceregen Maade,
at det maa vcere i Besiddelse asen stor physisk Kraft og Spcrn
ding; og er denne Kraft og denne Spcending meget stor, da
maa den stolte, den vild? Natur, istcdctfor at overvcelde og
tilintetgjort, tuertimod komme til at virke oplivende, komme til
at indeholde en begeistrende Impuls, en Drivefjeder, der stoder
den menneskelige Karakteer op til den stolteste, den imposanteste
Hoide. Naturen, i dens Forhold til Mennesket, er her ligesom
Dragegiften i de gamle Sagn: Nerver af en almindelig Styrke
blive aldeles astadede af den; den drccber et almindeligt Men
neske, men Sigurd Fafnersbane tildeler den overmenneskelig
Kraft. Det var disse hsie, haarde Fjelde, og denne skyfulde
Himmel, og dette urolige Nordhav, og disse skummende Elve,
der i gamle Dage gjorde Gotherne til Normanner; der gjorde
Barbarerne til Eventyrere, og det de stolteste Eventyrere, der
nogensinde have streifet omkring, Eventyrere, der i Henrykkelse
kyssede Svcerdhceftet paa Slagets Morgen; der talede i Billeder
medens Kampstormen susede; der forst lagde tilside deres Uroe,
naar de havde oprcist hsie Throner, hvorpaa de sade eensomme
og alvorlige, som Druen sidder paa Klippens Top, og kastede
deres stolte Blik omkring henover den undertvungne Jord. Af
dette romantiske Sving i de gamle Normanners Karakteer, maa
der, antager jeg, endnu sindes Spor i Dit Fodeland; thi i
dets Historie kjender jeg til intet enerverende Element, der kan
have dcempet det; der sindes jo endnu den samme kraftige
Menneskerace og den samme vilde Natur; Resultatet, som
disse sammenstsdende Omstcrndighedcr frembragte i fordums
Dage, maa folgelig endnu vcere den samme.,» Her erindrer
jeg, at jeg afbrsd Dig. Ja, sagde jeg, der sindes endnu den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
