- Project Runeberg -  Breve /
3

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3
samme Stolthet, og den samme Strceben efter noget tillokkende
Übestemt, der ligger langt borte paa den anden Side Havet,
og maaskee sindes der ogsaa endnu den samme Kraft. I et
Brev, som en as dine Landsmcrnd nylig har bekjcndtgjort over
Island, taler han om en deilig Sommeraften. Paa Taget
af en eensom Hytte sad en Dreng med Blikket kastet henover
Som, der laae som et uoverskuelig: Speil ved Hyttms Fod,
og i Drengcns blaa, svsmmende Die straaleoe en umaadelig
Lcengsel. Hvorofte har jeg ikke i mit egetFsdeland seet noget
Lignende? Ikke alene en enkelt Dreng, men hele Familier, der
have sidder sammen og skuet i taus Smerte henover Bslgerne,
som om de haabede at opdage fjernt henne ved Horizonten den
gamle Snekke, der for mange Aarhundreder siden seilede bort
med de staalklcrdte Kcemper ombord, og efterlod Fcedrenestran
den svoekket og hcedcrlos. Er ikke denne lcengselsfulde Smerte,
som jeg saa ofte har seet ulme i mine Landsmcenos Die, et
Tegn af god Betydning? Er den ikke Morgenrødens Straaler,
der vidne om, at Dagen ncerm<r sig, den Dag, da vort Navn
atter vil tone hcrderfuldt henover Jorden?» Saaledes var endeel
af vor Samtale, da vi den sidste Aften spadserede frem og til
bage paa Voulevarden. Jeg har atter gjenkaldt den i Din
Erindring for at vise Dig det Villede, som saavel Du, jom
jeg, da havde om Norge. At dette Villede hos Dig var et
fuldkommcnt poetisk Billede, er let at begribe, thi Du havde
jo udkastct det af hvad Du havde sundet i gamle Sagaer og
moderne Reiseffrwelser; men at jeg, som ikkun havde vceret fta
vcerende fra mit Fodeland nogle faa Aar, skulde aldeles have
forglemt Virkeligheden; at dette Fodeland, naar jeg toenkte mig
det, skulde fremstille sig som et chinesisk Portrait med Lys
uden Skygge, har sidenefter ofte undret mig. Du vil see, at
jeg er kommet tilbage fra den loengselsfulde Beundring, som da
udfyldte mig og trak mig; i de Tegninger, som jeg smere vil
1 *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free