- Project Runeberg -  Breve /
35

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35
Hegn langs Skrcenterne; hsit oppe udruller Fossen sig, og
udfolder sig til et fiint Perlestor, som, naar det vifter i Vin
den, synes at blive kastet af en usynlig Fee, for at tilhylle
den endnu ikke vanhelligede, den endnu uplettede, den endnu
jomfruelige Natur; de rummelige Vaaninger ligge hist og
her henstrocde saa smagfulde, saa velbyggede og saa reenlige,
deres Beboere see saa sunde og glade ud, — Alt aander en
saadan Skjonhed, Velstand og Tilfredshet», at Vandrerens
Bryst opvarmes og udvides: det forekommer ham som om
gode Genier svoeve over Dalen, og staae beskyttende paa Dor
tcerstlerne; stjonne LivslMeder gruppere sig, og drage smilende
forbi, og han fsler, at han er i Gesners, i Idyllens, i Hjem
veens Land. Det Frygtelige har en Modvoegt i det Blide
og Yndige, og Hovedudtrykket bliver, som sagt, rolig Storhed.
Vilde man personificere Schweiz, kunde man voelge Gothe
til Model.
Anderledes er Norge, og dog alligevel ikke mindre inter
essant. Det norske Landstad er vildere og stoltere. I det
jeg nedstriuer dette, har jeg fornemlig de Egne for Die, som
en af vore Forfattere har kaldet de meest norske i Norge:
nogle af de trange Dalstwg, der aabne sig ved Bunden af
Bergens Stifts dybe Fjorde.
Har Du seet Gerards Ossian? Den gamle, blinde Varde
sidder paa en i Havet fremspringende Klippe, Harpen er i
hans Haand, og ved hans Side Malvina. Nedenunder hans
Fod bryde fmaae Volger sig stummende; hans Stemme er
udentvivl sorgmodig og klagende som deres, thi han qvceder
om fordums Dage, og om sine hedenfarne Venner, hvis Taa
gebilleder stile fordi ham paa Vinden. Lyt til ham, naar han
synger om Kampen i Lochlin, thi Du vil mode Skildringer af
den vestlandske norske Nalur, som udaande fuldkommen Sand
hed. Det vceldige Nordhav danner Hovedelementet i denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free