- Project Runeberg -  Breve /
41

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

41
Med Soormen vil det komme til at gaae, som det er gaaet
med Kraken, som det er gaaet med Havfruerne, der ogsaa
engang svsmmede om, og hvoraf en af de sidste i de nordiffe
Have, ifslge en gammel Historieskriver, blev fangen af Peder
Skrams Fisker ved Mundingen af Laholmsaae. Hun blev
igjen losladt, og man hsrte hende synge under Våndet: le
Et andet, men virkeligt Phoenomen, er Soens ualminde
lige Gjennemsigtighed, der udentvivl er lige betydelig heleAaret
igjennem, men bliver fsrst ret bemcerkelig paa hine rolige Som
merdage. Grunden til denne Gjennemsigtighed er let at ud
fmde. Norges Kyststrekning bestaaer for den storste Deel af
ncesten uforvitterlige Urbjerge: Havet mcegter, selv i dets vilde
ste Opror, ikke at siaae Partikler los, at sve dem ud af de
glatte, grundfaste Vcegge; og kraftigt, som det er, mangler det
dog alligevel Krast til at gribe dybt nok, for at kunne naae
til, og rode op i de Sanddynger, der sindes hist og her paa
Vunden. Denne kan man, som en Folge heraf, bemcerke paa
en ncesten utrolig Dybde. Det har noget Underligt, noget
Fangstende ved sig, at stue ned i Havet. I tidligere Dage
har jeg ofte hvilet i aaben Vaad ved dets brede Bryst. Naar
jeg da, med Hovedet udenfor Randen, stirrede ned, og Vun
den begyndte at titte frem, forekom det mig, som om et Taage
stsr pludselig blev revet tilside, og jeg oinede den yderste
Grcendse af en ny Verden. Soverterne stode, og strakte deres
stive Arme ud, der af og til bevcegede sig, naar et Skjeldyr
krob om mellem dem. Undertiden svsmmede en Fijk henover
dem; seet gjennem Bandets tcettere Medium, bleve dens
Omrids usikre og vaklende, det var da, som om et Phantom
drog forbi. Det havde noget Fcengslende, men tillige noget
TEngstende ved sig, thi dette selvsamme Hav, som nu syntes
at hvile i sin Slummer, der laae saa roligt og syntes saa fre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free