Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Bryst; den Kruste, der havde lagt sig om min Sjel, og der
var bleven frembragt ved mangen bitter Livserfaring, loste sig
af, og Sjelen skinnede atter i sin oprindelige Politur, og den
havde gjenvundet sin rene Klang: jeg solte mig bedre, jeg solte
mig flere Aar yngre.
Saaledes var Ellen, en af de interessanteste Quinder
jeg har kjendt. Hun stod endnu i sin bedste Alder, —
Ordet bedste taget i dets moralske Betydning, thi Ung
dom er som oftest Adel, — hun var ikkun 18 Aar; hun
var som en just udsprungen Rose, paa hvis Stcengel ingen
starve Torne findes, og der ikkun fryder ved sin Vellugt. Og paa
denne sjeldne, yndige Blomst havde allerede Slangen gnavet,
— Lidelsernes urgamle Slange, der fulgte med ifra Eoen —
og den havde allerede forgiftet dens Livssafter. Det var denne
Overbeviisning, der gjorde, at jeg ofte, naar jeg betragtede
hende, og troede at see Spor af indre Kamp, folte mig rort,
ja mere rort, end jeg erindrer, at have voeret nogensinde tilforn,
selv i mine Barndoms Dage, naar jeg luledagsmorgen saae
utallige Lys glimte i den ncere Kirke, og horte Orgeltoner og
tusinde Stemmer, der jublede over, at en Frelser var bleven
dem fodt i en Krybbe fjernt henne i Isdeland.
Dersom Ellen ikke havde vcrret et af hine krystalklare,
gjennemsigtige Versener, som man kjender lige til Bunden alle
rede i fsrste Dieblik, i hvilket man trceffer sammen med dem,
vilde jeg ikke have kunnet udtale mig over hende med en saa
dan Vestemthed, som ovenfor er steet; thi jeg tilbragte ikkun
nogle faa Dage i hendes Selskalx Fire Dage efterat jeg
havde gjort Bekjendlstab med hendes Fader, Sir John C., ved
Vosse - Elven , forlod jeg Vossevangen, for at begive mig til
Hardanger, og jeg saae hverken ham, eller nogen af hans Fa
milie, forend jeg saa uventet befandt mig ved Miss Ellens
Side paa Broen nede i Neredalen. Da hun havde vendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
