- Project Runeberg -  Breve /
81

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

81
veir sig fra Leiet, og sneg sig sagte ud, og ilede langt bort
Den samme Nat havde en Dreng seet en hvidklcedt Qvinde
sidde paa en Steen, midt ud i Nereoalselven. Hun sang saa
sergmodigt og saa underfuldt; men undertiden blev Sangen
afbrudt, og han Horte da, at hun hulkede og grcrd. Drengen
troede, at det var en Troldqvinde, og forskrekket ilede han opad
Dalen. Da horte han et rcedse^sfuldt Skrig, og kort Tid derefter
en hentryllende Musik, og han saae snart en Skare Underjor
diske, der ilede forbi paa raste Heste med den hvide Qvinde i
deres Midte. De styrede lige paa den kegleformige Klippe, der
aabnede sig, og endnu lang Tid efter horte Drengen, at det
rungede i Klippen; han hsrte Lyden af Hestetrampen; men
denne blev efterl^aanden svagere, og omsider forsvandt den.
Fra dette Diebllk af lever Ragnveir blandt de Underjordiske,
og hver Nat sidder hun nedsunken i Sorrig, og vaager og
grceder. Skin >et af hendes Lampe oplyser hiint Hul, der aab«
ner sig hsit oppe ved den kegleformede Klippes Top; man
kan bemcrrke det tydeligen nede ifra Dalen. Fsrst naar tu
sind Aar ere hcnrundne, stal Tryllebaandet blive lost. Da
har Ridder Vjorn faaet sin Hukommelse igjen; han flygler
bort fra den stjonne Fee Morgana, og han befrier Ragnvier,
med hvem han tilbringer et eneste levndogn i grcendseslss
Kjcrlighed. Naar dette er tilende falder Sovnen nedover de
Elskendes .Dienlaag; de lcegge sig hen i hinandens Arme, og
synke hen i Stov. — Jeg oversatte dette Sagn for mine
Reisefeller, og jeg bemceckde, at en fuldkommen Taushed be
mcegtigede sig dem alle Tre. Jeg stuede ind i Miss Ellens
Ansigt; i hendes Die perlede en stor Taare. — En Voining
havde nu givet Egnen et andet Udseende. Hoit oppe hang
flere smaae Vandf.lld; Vinden tog i dem, og de viftede som
Florbaand. Snart derpaa fremstillede Fjorden sig; den laae
blank og mork, som et Slangeoie. Kort Tid, og vi vare paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free