Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
mig i sit Lands Sprog. En Samtale begyndte, som jeg be
stroebte mig for at holde vedlige saaloenge som muligt, thi dm
Npsankomne havde sporet min Nysgjerrighed i en ualmindelig
Grad. Der var noget Lost i hans Vcesen, der ssgte ester Li
gevcegt, og drev ham. Han ilede uafbrudt paa det skyndsom
ste frem og tilbage; hans Blik lob omkring uden Nast, og i
hans Tanker den samme Jagen og Uroe. Hans Phantasie
floi fra Nord til Syd, fra Dst til Vest, og havde i nogle faa
Dieblikke bersrt alle Verdens Hjerner; hans Tale var en be»
synderlig Mosaik, hvis Betydning jeg ikke mcrgtede at fatte:
Stene, af en aldeles uforholdsmessig Storrelse og afde meest
skjcerende Farver, laae ved Siden af hinanden, og dannede, idet
mindsie for mit Blik, en uordentlig Dynge. Men det var
muligt, at disse Stene udgjorde Kaleidoscopets bevcrgelige Masse,
og at dets Ocularglas, der ikkun kunde knytte dem sammen
til. et Heelt, fattedes mig. Efterat jeg i nogen Tid havde
fulgt enhver af hans Bevcegelser; efterat jeg havde frittet og spo
ret og speidet, sorsogte jeg omsider at dysse min Nysgjerrighed
til Roe med en, Slutningsbemoerkning. Han er enten en stor
Mand, eller paa, gode, Beie til at blive forrykt, sagde jeg til
mig selv. Den hele, ncrste Dag, indtil om Aftnen, saae jeg
Intet til min Englcender. Han er bortreist, toenkte jeg. Men
nei. Da jeg om Aftnen sad ved Spisebordet, aabnedes Do»
ren, og ind treen han som en Gjenganger, jeg siger som en
Gjenganger, Udtrykket er rigtignok noget stcerkt, dog er det ikke
aldeles upassende,, thl han var saa bleg, og skred saa sagte og
kraftlos henover Gulvet, at man, med megen Overtroe i Ho
vedet, let kunde have antaget, at han kom vandrende lige fra
Skyggernes Rige. Hans Ansigt havde ogsaa et andet Udtryk:
hans Trcek, omendstjondt blegere, syntes, dog at vcere roligere
og fuldere og fastere; det var som om en Folelse af Stolthed
havde arbeidet dem loenger ud; der laae et Skin over dem;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
