- Project Runeberg -  Breve /
111

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

111
naar de talede, gjorde det omtrent det samme Indtryk paa
mig, som naar Marmorbilledet taler i Don Juan.
, Hvorfor kan jeg da ikke vedblive at badinere ! Pennen lobcr,
saa let som om den skrev med Olie istedetfor med Black? Men
nei! Du forekaster mig i Dit sidste Brev, atjeg allerede har op
holdt mig altfor lang Tid med de underordnede Dele, Du vil
hore Noget om Hjertet i den lidet bekjendte Organisme, der
forer Navn af Norge. Velan da! Jeg vil for en eneste Gang
vise Dig/ at jeg formaaer at overvinde mig: omendskjondt
ugjerne, skal jeg alligevel vende min Tanke mod Hovedstaden,
og give Dig det Übetydelige, som jeg formaaer at opsamle.
Jeg boier mig altsaa for Dig med sand kristelig Selvopoffrelse,
og udraaber: Seigneur! skee ikke min, men Din Villie!
I Nord for Christiania, ikke langt fra Vyen, staaer et
Fjeld, der forer Navn af Egebjerget. Ifra dets Top har man
udentvivl det bedste Overblik over Byen og dens Omegn. I
Syd ligger Fjorden. Den holder Smaaoer i, sit Favn, og
strcekker sine Arme kjerligt om mangen en Landtunge. Disse
Der og disse Landtunger give den mere Udseende af en Indsoe,
end af en Green af det übeherskclige Hav, thi, naar dette arbei
der sig ind i Landet, plner det at gaae lige til sit Maal, at
stode kraftigere til. Ved Siden af Fjorden ligger paa en
Hoi en Bygning af mcegtigt Omfang. Den staaer alene, skuer
saa frit omkring sig, rager saa hoit frem over den store, sam
menflydende Masse af Huse, der begynder nedenunder den, at
man strax maa antage den for at vcere Noget, der vil gjore
sig gjceldende; og, hadde den ikke den kridende hvide Farve, vilde
man holde den for noget scerdeles Fornemt. Man veed nem
lig attfor vel, at de architektoniske Monumenter under denne
Himmel ikke svobe sig i Marmor; men at de «edleste af dem
ikkun formaae at klcede sig i Talksteen. Saaledes som den
nu staaer, ligner den en godtklcedt og velpudset Skijdvagt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free