Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Dette Tegn betyder ikkun, at der i Norges Hovedstad er ssrget
for den Fremmedes Skoe og Stovle, at der sindes Personer,
som sve deres Kunstfcerdighed paa Oxehudcr, at der gives et
ikke übetydelig! Antal Garvere.
En Gade, en af Byens skjonneste, aabner sig snart til
Venstre. Saasnart man er kommet ind i den, foler man sig,
som om hemmende Vaand pludselig vare blevne loste fra Ve
nene, og man bliver snart overbeviist om, at der virkelig gives
Gadestene, der med Grund kunne kaldes »blode Stene». Her
har nemlig Brolegningen tabt sin patriotiske, sin cegte nor
ske Udseende; den seer ikke lcrnger ud som en svag, mat Copie
af Landets Bjerge og Dale; den er fra en vild, en ondskabs
fuld Vrolcegning bleven forvandlet til en blid og fredsindet Bro
legning: her kan selv en Poet vandre henover, uden at lobe
den ringeste Fare; den Fremmede kan, ogsaa uden at lobe den
ringeste Fare, kaste sit Blik paa Vygningerne til Hoire og
Venstre. Blikket vil ikke mode noget Monumentalt, ikke nogct
Mrverdigt, ikke noget serdeles Rigt eller Smagfuldt, ikkun bor
gerlig Simpelhed og borgerlig Venlighed, der ligger kalket paa
de hvide Vegge, og Velstand, der blikker ud af de klare, blin
kende Ruder. Det er denne Venlighed og denne Velstand, der
giver den dode, materielle Storgade et charakteristisk Preg, hvor
ved den udmerker sig fordelagtigt. Den levende, den moralske
Storgade har ogjaa sit charakteristiske Prceg, men dette er af
en mindre fortrinlig Slags. Den le"ende den moralske Stor
gade svarer til Eders iue Bt. ltenis eller »ue Bt. Narlin; ved
den forstaaes Epiceriet, Spekhokeriet i sine mange forskjellige
Skikkelser. Det er Skade, at man ikke har vceret betcenkt paa
at betegne disse forskjellige Skikkelser ved forskjellige Benevnelser:
man taler ikkun om Storgaden, og dog trengte man i det
ringeste til trende Undcrafdelinger. Thi hvilken himmelvid For
skjell Spcrkhokeriet over fyrgetyve Aar, corpulent og kobber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
