- Project Runeberg -  Breve /
125

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

125
bragte mig til at fdrmode en Bygning, der imponerede ved
sine Masse, og der henrev ved sine architektoniske Skjonheder.
Det Sted i dm Oehlenschlcegerske Tragoedie, hvor Digteren
kalder Domkirken et «udhulet Dovrefjeld», dukkedi op i Erind
ringen. Jeg var vist nok forberedet paa, at opdage mange
Huller, som Tiden havde udhulet: syv Aarhundreder svinde
ikke hen uden at efterlade dybe Spor; jeg kjendte desforuden
flere specielle Tilfoelde, da Tiden havde lagt en vild Haand paa
den stolte Dom, og havde rystet den vildt. Men jeg havde
dog formodet, at faae at see en Afglands af den gamle Her
lighed, at foresinde idetmindste en stolt Ruin, en nogenlunde
fuldstcendig Skizze; at foresinde idetmindste Hovedtroekkene til
hiint Dovrefjeld/c til »det Tempel,
Som Helte hvcelved til en Marmorhimmel»;
men, med Undtagelse af Choret, der heller ikke er forbleven ganske
«antastet, er den nuvcerende Kirke ikkun en uskjsn Muurmasse,
hvis Form neppe indeholder Antydninger, der kunne lede Phan
tasien, naar den vil tegne sig et Billede af hiin stormkncekkede
Blomst, den stjonneste, som Middelalderens Architektur har
fremdrevet under dm nordiske Himmel ; Kirkens nuvcerende
Fyrm indeholder neppe Antydninger, der kunne lede Phantasien,
naar dm, som en Phonix, der hcever sig af Aarhundreders Aske,
stiger ifVrt hine varme og drsmmerige Former, der ikkun kunde
fremgaae af Middelalderens religisse Begeistring. Ja, jeg blev
isandhed overrastet! Da jeg traadte ind igjennem den gamle
Portal, folte jeg mine Nerver krybe sammen i Gysen: jeg
tcenkte paa de fcedrelandske og historiske Skygger, der vandre
omkring indenfor disse Mure. Aarhundrederne gik forbi mig
i cervcerdige Skikkelser. Men aldrig har jeg fslt tydeligere, end
i dette Bieblik, hvilken kold, skjendselsfuld Nat, der siden vor
Forening med Danmark har ruget over vort Land. Vore Helte-
Konger havde ofte kncelet i Andagt her; flere af dem vare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free