- Project Runeberg -  Breve /
160

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160
Doemringen gjorde Epoke; den vandt, som jeg har an
fort, Bifald hos de Fleste af Norges bedre Mcend; det er in
tet Under altsaa, at den fremkaldte en heel Skare af Efterlig
nere, af disse skadelige Dyr, der ved deres hjerte- og hoved
lese Bestrebelser, gjsre Folket uimodtageligt for det Gode og
Skjenne i de Verker, som de efterligne; thi der, hvor de vise
sig, udbrede de en saa satanisk Kjedsomhet», at Folket senere, uden
at undersoge nsiagtigt, vender sig med Uvillie bort fra hver Een,
der ikkun berer den fjerneste Lighed med dem. En ny Efter
ligner af Doemringen er, for ikke lang Tid siden, atter frem
traadt. En vis P
. A. Jensen har offentliggjort en Samling
af Digte, som han kalder et Snees Digtninge, et Navn, der
langtfra er upassende, thi disse Digtninge ere isandhed Snese
og Dusin -Varer, og ikke engang almindelige Dusin -Varer,
nei, saadanne, hvoraf der gaacr tretten paa eet Dusin. Iblandt
disse Digte er der et, som benevnes «Tidens Rost.» Tidens
Rsstl Da Byron siog sin Kjempeharpe, greb Tiden ofte ind
i de underfulde Toner; den stedte i sin Ertsposaune saa at
Europa rystede: Folkene trak lange Ansigter, og saae paa hver
andre, og lyttede, som om et Jordskjelv var rullet hen. Det
var den rigtige, alvorlige gamle Tid, der undertiden klager, og
jamrer sig i dette Oplosningens Aarhundrede, i hvilket alle
Baand briste, og i hvis alle Ledemod det knager. Men nu
hvilken Forandring! Jensen forer ogsaa Tiden frem; men Ti
den er bleven barnagtig: sin Posaune har den lagt tilside, der
imod har den grebet en Tre-Tromptt, en Skillings-Trompet
med Nmnberger-Stempel, hvormed den opfylder Dognet med
en saa übehagelig Lyd, at man holder for Drene. I sin
Demring havde Welhaven ivret imod vort Lands luftknappe
Liv i Kunst og Literatur; han bestrebte sig for at fremkalde
en mere beveget Virksomhed; det samme gjor P
. A. Jensen:
ogsaa han ivrer "imod, ogsaa han bestreber sig for. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free