Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
han var anonym, det var umuligt at vide af hvad Fag kan
var, og uagtet at han, at dsmme ester hvad han Netop havde
leverer, ligesaagodt kunde verre Slagter som AWHetiker.
Endelig kom man frem med endnu en Anklage, hvorved
atter en Deel af Publikum lob sig dupere. Man sagde om
den Constitutionelles Redakteurer og om dem, der leverede Bi
drag til Bladet, at de vare Aristokrater, som bestroebede sig for
at grunde et nyt Aristokratie. Og Publikum tcenkte paa Lehns
vcrsenet og paa Middelalderen, paa Privilegier og paa Under
kuelse, og desforuden paa Gud vced hvad, og saae sig cengste
lig om, som om en gresselig Sammensvcrrgelse var igjcere.
Detmcrrkede aldeles ikke, at det Aristokratie, som her var Tale
om, var Noget, >om det havde al Grund til at verre tilfreds
med; at det var Dannelsens, den hsiere Indsigts Aristokratie;
at det Mun - bctydede Fordsmmelse af al Psbelagtighed, og
Bestroebelse efter, naar man traadte offentlig frem, at vise
Anstand i Holdning ogßeenhed i Dragt.
Det var fornemmelig Morgenbladet, som jeg ovenfor har
omtalt, der arbeidede lss paa at fremkalde falske Forestillinger
om, og at vcekke Mistanke mod det nye Dagblads, imod den
Constitutionelles Hensigter og Bestrcebelscr: Morgenbladet fslte
sig nemlig truet i sin Eristents. Dei Fsrste, Morgenbladet
i sin Angst greb til, var, at anskaffe sig en ny Medarbeider,
der kunde tjene det som Gaardshund. Og denne Gaards
hund var isandbed et besynderlig! Vcesen. Overalt, hvor der
i Morgenbladet fandtes etHul, ståk den sit Hoved ud, men
Hovedet var bestandig tilstsret, og Slsret var bestandig dra
perer paa en forskjellig Maade. Naar delte Hoved kom til
syne, hortes sieose en utaalelig Bjceffen; men ogsaa denne
Bjceffen var bestandig anderledcs, snart aabenbarede den sig i
en dyb Bas, snart i hsi Discant; den yttrede sig i alle mu
lige Tone-Nuancer. Og Gaardshunden lob uafbrudt omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
