Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Denne Sang og flere lignende bleve afsungne: vi vare
begge saa overgivne, at man, dersom Nogen havde feet Os
mindst vilde have antaget, at vi vare Ssnner af det kolde, al
vorlige Norden. — Imidlertid havde Vinden, som, da vi traadte
ind i Villa di Roma, ikkun var en übetydelig Luftning, efter
haanden reist sig, og drev u^fbrudt vorende Volger hen mod
Os. Der er noget saa Gribende ide Toner, som Velgerne
udstode, idet de brydes, at de stedse stemme mig til Alvor.
Saaledes ogsaa denne Gang. Alt som Ssen greb stcerkere og
stoerkere i sin Wolsharpe, tabte Munterheden sig. Nu var og
saa Maanen kommen frem; den var over Vesuv, og flsi hen
bag dette Fjelds morke Nogstsr, som undertiden tilhyllede den
aldeles, saa at den ikkun skinnede i enkelte Mellemrum. Om»
sider sade vi Begge, saavel Harald som jeg, nedsunkne i en
dyd Taushed; vi kastede Begge vort drsmmefulde Blik udover
Soen; en maallss Lcrngsel arbeidede hos mig, og min Tanke
vandrede. Da afbwd jeg endelig Tausheden, idet jeg spurgte
Harald ester Nyheder ifra Norge, som han havde sorladt langt
senere end jeg. Han berettede mig Adskilligt, og derpaa be
gyndte Talen at dreie sig hen mod Norges Naturskjsnheder.
Da fortalte Harald om en Tour, han for to Aar siden havde
foretaget til nogle af de mindre bessgte Dalstrog paa Norges
Vestkyst. Eftcrat have scrtalt i lcrngere Tid, vedblev han saa
ledes:
Du har jo reist paa enkelte af Vestlandets Fjorde om Ho
sten; Du kjender altsaa til hvad man der har at kjcempe imod,
og hvad man kan blive udsat for. Da jeg tog indad A. . . .
siorden, var det rigtignok endnu tidligt paa Hssien, det var i
Vegyndelsen af Septembermaaned; men dog alligevel lcerte jeg
at kjende Fjorden i sin vildeste og frygteligste Skikkelse. Da
jeg tog ud om Middagen, var Seen rolig og Luften klar;
men jeg havde sire Mile, og det fire af de uendelig lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
