Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Fjordmile at tilbagelcegge til mit Bestemmelsessted, og den
Tid, som udfordredes hertil, var vist nok mere end tilstrekkelig
til at betydelige Forandringer kunde foregaae i Athmosphceren.
Da det led ud paa Eftermiddagen,begyndte det at blcrse ifra Dsten,
men det var ingen stadig Vind; den vtrede sig med Stod; i
Mellcmrum laae Soen atter ligesaa speilblank, som da jeg tog
ud. Jeg glcrdede mig imidlertid over, at Vinden havde reist
sig, thi, da den kom fra Siden, kunde vi bruge vore Seil: jeg
haabede, at vor Reisetid herved skulde blive forkortet. Jeg til
kjendegav ogsaa tydelig min Gloede, dog mine Roersfolk for
bleve tause og alvorlige, de svarede ikke med et Ord paa mine
glade Yttringer. Jeg undrede mig i Begyndelsen herover, dog
antog jeg omsider, at Grunden til deres msrke, tause Alvor
maatte ssges i deres Naturs Uimodtagelighed. Vinden ved
blev imidlertid at vore, indtil den omsider havde forvandlet
sig til en Storm. De rolige Mellemrum bleve alt kortere og
kortere, dog endnu gaves der enkelte Dieblikke, da Ssen laae
stinnende som en lisflade, dog dette var ikkun i Dieblikke; thi
snart begyndte det at sortne siernt henne, og det lsb med uen
delig Hurtighet» msrkt henover Fladen; det var som naar et
ellers blidt og venligt Ansigt bliver grebet af den vildeste Vrede.
Roersfolkene stirrede, naar Stormen igjen havde lagt sig,
uafbrudt henover Soen, vliste da den sorte Stride sig atter,
grebe de sieblikkelig i Seilet, og trak det ned; og neppe var et
Minut henrundet, fsrend Stormen igjen havde omfanget Os;
det hvide Vandstsv, som den havde reist, indhyllede Os som et toet
Sneefog, og drev piilsnart forbi. Übekjendt som jeg var med
Ssen, vilde det have vceret umuligt for mig selv alene, at ty
deliggjsre mig, om der var Fare for Haanden; men ved at
overveie en Egenhed, som yttrede sig hos mine Roersfolk, blev
jeg snart overbeviist om, at vor Stilling var mislig> at Timen
var truende. Jeg fremsatte nemlig forskjellige Sporgsmaal til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
